Målrettet regulering og kollektive indsatser i forhold til vandmiljø
Projektets formål er at sikre konkurrencedygtig og bæredygtig produktion igennem en optimeret gennemførelse af den målrettede regulering og kollektive indsats og ved at give landmanden et godt beslutningsgrundlag for valg af virkemidler på og uden for dyrkningsfladen.
Indholdet i projektet er fordelt på 6 arbejdspakker.
- AP 1 og AP 2 ser på hhv. mulige virkemidler og hhv. økonomi i den allerede besluttede indfasning af målrettede regulering frem til 2021.
- I AP 3 ses på regionale og lokale udviklingstendenser i kvælstoftransporter. Disse er vigtige for at kunne kvalificere placeringen af virkemidler.
- I AP 4 ses på den ”tidslige målretning” i kvælstoftransporter og valg af virkemidler. Denne arbejdspakke skal ses i tilknytning til projektet ”Kvælstofreduktionsmål for landbruget - Marine miljømål”, hvor det tidslige aspekt belyses for fjordene.
- I AP 5 ses på mulige synergieffekter mellem fosfor- og kvælstofvirkemidler og økonomiske aspekter herved.
- I AP 6 kommunikeres viden om de muligheder af valg som landmænd kommer til at stå overfor og samtidig arbejdes for at sikre en større lydhørhed overfor de problemer og synspunkter som landmænd står med.
Projektet forventes allerede i perioden 2019 – 2021 at få stor indflydelse på landmænds placering af efterafgrøder samt på deres valg af alternative virkemidler og sædskifter. Det forventes, at op til 70 pct. af landbrugsarealet og anslået en tilsvarende andel af landmændene vil få gavn af dette projekts resultater allerede i perioden 2019 – 2021 i form af optimeret økonomi ved optimeret valg af placering af efterafgrøder samt alternative virkemidler og sædskifter.
Kravet om målrettede efterafgrøder øges betragteligt i 2020, efter politisk forlig med fremrykning af indsatsbehovet. I en stor del af landet er kravet 30 pct. efterafgrøder. Derfor indbyder SEGES alle landets planteavlskonsulenter til et halvdagsmøde.
Der er blevet afholdt 4 gødningsseminarer. Se præsentation om fremtidens areal- og kvælstofregulering v/Leif Knudsen.
Ud fra forsøg med stigende mængder kvælstof til vinterhvede, forsøg med sammenhæng mellem udvaskning og kvælstoftilførsel og litteraturstudier er effekten af mere præcis tilførsel af kvælsotf i forholdet til behovet i marken og indenfor marken analyseret.
Fremrykning af efterafgrødekravet fra 2021 til 2020 giver behov for væsentlige ændringer i landmandens mark- og gødningsplan. Reglerne er ikke på plads endnu
Den 25. november er der indgået en politisk aftale om fremrykning af kvælstofindsatsen fra 2021 til 2020. Det betyder at kravet om målrettede efterafgrøder bliver 30 pct. i en stor del af landet.
Se præsentation fra mødet: "Nye eftergrødekrav og arbejdet med "markmodellen" v/Leif Knudsen.
Omregningsfaktoren mellem tidlig sået vintersæd og efterafgrøder påvirkes af arealet med tidlig sået vintersæd.
Første udkast til rapport omkring vurdering af nye potentielle virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskningen på markfladen.
Det er præsenteret, hvordan afgrødevalg kan gøres til et virkemiddel. Der er udarbejdet et konkret forslag til indeksering af afgrøder og sædskifters effekt på kvælstofudvaskningen.
Rapport om de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af afgrødevalg som kvælstofvirkemiddel på kvægbrug.
Der er foretaget scenarieberegninger med afgrøder som virkemiddel for 2 fjerkræproducenter.
Der er foretaget scenarieberegninger med afgrøder som virkemiddel for 3 fjerkræproducenter, både rugeæg og kyllinger.
Artiklen viser en række følsomhedsberegninger for betydning af dyrkningssikkerhed, udbytte og tilskud i hhv. uændret drift og omlægning af økologisk jord til vådområde.
Den 9. december holdt Leif Knudsen, SEGES indlæg om efterafgrøder på aftenkongres i Aulum.
Indlæg på møde for landmænd fra Djursland Landboforening kvælstofudfordringen i dansk landbrug og mulighederne for at inddrage afgrødevalget som et kvælstofvirkemiddel.
Der er gennemført omfattende scenarieberegninger for en udledningsbaseret model (Markmodellen), hvor bl.a. afgrødevalget indgår som virkemiddel, og der er opstillet 15 modelbedrifter.
Kvægberifter med over 230 kg N pr. ha (undtagelsesbrugs) tilpasning til nye krav om målrettet regulering i 2020.
Indlæg på møde for landmænd om perspektiverne ved inddragelse af afgrødevalg som et kvælstofvirkemiddel.
Inviteret indlæg på startmøde i N-sædskifteprojektet, der gennemføres af Aarhus og Københavns universiteter (SEGES deltager ikke i projektet).
Indlæg på workshop for landmænd og rådgivere om sædskiftemodellen. Gennemgang af scenarieberegninger for 3 konkrete bedrifter, et kvægbrug, et svinebrug og et planteavlsbrug.
Se de nye faktaark og bliv klogere på efterafgrødekravene på din bedrift. Få overblik over alternativerne til efterafgrøderne, og se tommelfingerregler for løsninger på din bedriftstype.
I 2020 kommer der store krav til målrettede efterafgrøder i en stor del af Danmark. Også hos kvægproducent Claus Fenger ved Odder. Han vil satse på flere efterafgrøder i majs.
I 2020 kommer der store krav til målrettede efterafgrøder i en stor del af Danmark. Også hos svineproducent Kristian Boel Østergaard, Skive. Han vil satse på at så vårsæd efter frøgræs og levere majs eller græs til biogas.
En udledningsbaseret reguleringsmodel skal sikre landmændene adgang til at anvende flest mulige forskellige kvælstofvirkemidler.
Forventninger til kvælstofudledning til havmiljøet i 2019 vurderet ud fra forsøg med måling af kvælstofudvaskning.
Der er udviklet et kvælstofudledningskort, der kan anvendes som grundlag for målretning af kvælstofindsatser. Rapporten beskriver grundlaget for kvælstofudledningskortet og viser eksempler på udledningskort for 3 vandoplande.
Notatet afdækker om man kan måle spildevandsudledningen ved at måle kvælstoftransporten i vandløb opstrøms og nedstrøms en by. Herunder også hvilken effekt indblanding af saltvand fra havet har på om dette er muligt.
Analyse af udviklingstendenser i nitratkoncentrationer i vandløb til oplandene til Karrebæk Fjord, Ringkøbing Fjord og Skive Fjord med fokus på oplandenes geologi, jordtype og hydrologiske regime.
De nationale tiltag for at reducere kvælstof til vandmiljøet er slået forskelligt i gennem afhængigt af oplandenes geologi. Derfor er kvælstofkoncentrationer i vandløb i oplandene til Karrebæk Fjord, Ringkøbing Fjord og Skive Fjord undersøgt.
Af den samlede udvaskning af kvælstof udvaskes på JB 4 på Foulum 30 pct. før 1. februar mens andelen på JB 7 på Flakkebjerg udgør 50 pct.
Notat der beskriver sammenhæng mellem sommer og vinter N-koncentrationer for forskellige deloplande.
Dette notat har til formål at beskrive mulige forhold til synergier mellem N og P virkemidler.
Dette notat beskriver kort opdateret viden om fosfors transportveje, tabskilder og virkemidler.
Landmændenes store interesse for at anlægge minivådområder får nu fødevareminister Mogens Jensen til at afsætte yderligere 60,6 mio. kroner. Dermed imødekommes alle ansøgninger, der opfylder kravene.
På følgegruppemødet var der fokus på nye efterafgrøderegler samt kollektive opstartsmøder.
På styregruppemødet var der fokus på efterafgrøder og retention.
På styregruppemødet var der fokus på indsatser fremadrettet inkl. 3. vandplanperiode.
13. juni møde i ID 15 132068 opland med lodsejere ved Jelling i Vejle - Præsentation v/Frank Bondgaard.
13. juni møde i ID 15 132068 opland med lodsejere ved Jelling i Vejle - Præsentation om resultater fra proces med kollektive virkemidler v/Simon Bjorholm.
13. juni møde i ID 15 132068 opland med lodsejere ved Jelling i Vejle - Præsentation v/Mads Lægdsgaard.
14. marts møde i ID 15 132068 opland med lodsejere ved Jelling i Vejle - læs mere i invitationen.
14. marts møde i ID 15 132068 opland med lodsejere ved Jelling i Vejle - Præsentation og mål med mødet v/Frank Bondgaard.
14. Marts opstartsmøde i ID 15 132068 opland med lodsejere ved Jelling i Vejle - Præsentation om kollektive virkemidler v/Simon Bjorholm.
Torben Thomsen fortæller, hvordan han vil takle efterafgrødekravene.
Kasper Pølund fortæller, hvordan han vil takle efterafgrødekravene.
Torben Thomsen fra Fyn tænker, at han kan opfylde sit efterafgrødekrav ved at ændre på sædskiftet. Men erkender, at det er en meget stor udfordring at nå op på 45 pct. i 2021.
Det er meget vanskeligt at nå at etablere efterafgrøder til tiden i Nordjylland, da høst ofte er sen. Kasper Pølund forudser store problemer i 2021.
Hvad skal du som økolog være særligt opmærksom på, når du anlægger et minivådområde på dine økologiske arealer?
Udlevering af undervisningsmateriale og diskussion med landbrugsskoleelever.
Involvering af lodsejere i den målrettede og kollektive indsats.
Involvering af lodsejere i den målrettede og kollektive indsats.
Dette notat indeholder en beskrivelse af den lokale involvering i et ID15 opland i forhold vandmiljøtiltag med henblik på reduktion af kvælstofudledning.
Opslag med svineproducent og konsulent fra SEGES som fortæller om målrettede efterafgrøder.
Opslag med svineproducent og konsulent fra SEGES som fortæller ogm målrettede efterafgrøder.
Pakken består af faktaark, videoer, artikel om beregninger af omkostninger og link til mere viden.
Virkemiddelvalg i udvalgt ID15 og lodsejer involvering. Minivådområder, vådområder og skovrejsning.
Mød landmand Henrik Christensen fra Give, som sammen med andre landmænd i området besluttede, at han skulle lægge jord til et minivådområde. Hør om mødeformen, hvor landmændenes viden om dræn m.m. kommer i spil.
Se PowerPoint-shows og videoer om godkendte virkemidler – minivådområder. vådområde- og lavbundsprojekter samt privat skovrejsning. Bliv også klogere på intelligente bufferzoner, afbrudte og mættede randzoner.
På Kick-off møde i Waterdrive projektet i Riga præsenterede Frank Bondgaard resultater fra ID15 opland ved Vejle vedr. involvering af landmænd.
Målrettet regulering kan virke både voldsom og uoverskuelig. Men ved at mikse flere tiltag vil de fleste ikke blive ramt økonomisk, da der er kompensation.
Den målrettede regulering vil betyde store efterafgrødekrav i nogle dele af Danmark. De fleste landmænd vil stå sig bedst ved at kombinere ekstra efterafgrøder med alternative virkemidler, specielt nedsat kvælstofkvote og tidlig såning.
Torben Thomsen, Ebberup og Kasper Pølund, Brønderslev kan imødese efterafgrødekrav på 45 procent i 2021. Rosenfeldt Gods ved Vordingborg får et efterafgrødekrav på 30 procent.
Møde ved LMO den 16., 17. og 18. December 2019. Lars-Ejler Hansen, Børge Nielsen, Simon og Frank underviser planteavlskonsulenter i den kollektive indsats. Se Præsentation v/Frank Bondgaard.
Møde ved LMO den 16., 17. og 18. December 2019. Lars-Ejler Hansen, Børge Nielsen, Simon og Frank underviser planteavlskonsulenter i den kollektive indsats. Se Præsentation v/Simon Bjorholm.
Leif Knudsen gennemgår de enkelte virkemidler på konsulentmøde i Søften den 17. december.
Torben er klar til at søge om et minivådområde. Hør om hans overvejelser om placering og type.
Torben er klar til at lave et minivådområde. Hør hans overvejelser.
Overvejelser og beregninger omkring den udvaskningsreducerende effekt og økonomi for landmanden ved nuværende virkemidler på markfladen.
Den 17. december havde SEGES inviteret planteavlskonsulenterne til møde om de nye krav til målrettede efterafgrøder. Se eller gense mødet på videoerne, og download PP-shows.
I morgen eftermiddag holder vi i Søften dette møde: Hvordan løser vi kravet om målrettede efterafgrøder 2020? Mødet bliver streamet og efterfølgende kan det ses på video.
Tilpasning til efterafgrødekravene kræver, at man kender omkostningerne ved de enkelte tilpasningsmuligheder. I artiklen gives en oversigt over omkostninger ved efterafgrøder, tidlig såning af vintersæd, mellemafgrøder, kvotereduktion og brak.
På kvægbrug kan efterafgrøder stort set kun etableres i majs. Hvis efterafgrøder kan lykkes i majs, kan de fleste bedrifter rumme krav om målrettede efterafgrøder samtidig med, at 80 pct. kravet opfyldes på undtagelsesbrugene.